... hvor vi har været?
Vi har besøgt en kvinde, der må have været engelsk lady i et tidligere liv. Se billederne og du vil give os ret!
TEKST & FOTO: LONE
En dag sidst i maj besluttede jeg mig for, at det var på tide med en inspirationstur. Min mor – der er min faste haverejsekompagnon – blev straks kontaktet, og hun var frisk på en havetur, som altid! Selvfølgelig skulle vi af sted, og min første indskydelse var Tante Grøn på Mors. Nuvel, der er en lille køretur fra Skanderborg, men det gør man gerne, når der er noget godt i vente. Så jeg kontaktede Jytte og hun var straks med på idéen og ville meget gerne vise sin have frem lørdag formiddag i samme uge. “I skal være rigtig hjerteligt velkomne!”, var det entydige svar.
Så – lørdag morgen, meget tidligt – kørte vi på tur i håbet om at få smukke fotos med os hjem med formiddagssolen over tantens have. Vejrudsigten fejlede nemlig ingenting denne lørdag. Men… ankommet til Mors måtte vi konstatere, at havgusen netop denne dag havde besluttet sig for at omslutte Mors og dermed også Jytte og Johns have. Men derfor skal I nu ikke snydes for dette lørdagssyn for guderne. Haven er skøn – også i havgus!
Straks ankommet til byen Flade, stoppes vi af det grønne skilt, der selvfølgelig viser at her er Tante Grøns have. Forhaven er en drøm af små, podede lind og et bed, der svømmer over af ‘Spring Green’ tulipaner og hvide alliumbobler på spring. Vi mødes af en storsmilende Jytte, og straks føler vi os velkomne. Det var starten på tre skønne timer i hyggeligt selskab – tid med havesnak, snusen, kiggen, kaffe og meget mere. Godt, vi tog af sted!
IKKE DEN RIGTIGE HAVE
Vi starter vores havevandring med at snige os bagom huset gennem “værkstedet”. Jytte bortforklarer: “Her er nu ikke noget at se!”, siger hun. Men for havepassionerede mennesker som os er værkstedet jo mindst lige så interessant som alt det andet. Og når man som Jytte har et værksted, der rummer alverdens lækre planter og tilbehør, så kan det godt tage tid, også at se alt det spændende i et haveværksted.
“Det er altså ikke den rigtige have endnu”, fortsætter Jytte, mens vi går igennem et skønt haverum med et lille hyggeligt drivhus og bede med orange og gul, flankeret af grønne og mørke bladplanter.
Og vi standser nu alligevel op her ved krukker fyldt med de lækreste, orangegule hornvioler som selskab til tallerkensmækkere, chokoladeblomst og … og.. og … Ja, vi opdager hurtigt, at denne have er spækket med alle tænkelige skønne planter.
FRI FANTASI
Den første halve time går med en konstant spørgen til blomsternavne, for her er et væld, der falder i vores smag, og som vi endnu ikke ejer i vores østjyske haver. Og Jytte kan de fleste.
Vi skriver op, men snart går snakken om alt muligt andet. Om Jytte og Johns ankomst til haven for 12 år siden, hvordan haven er blevet udvidet stykke for stykke efter idéer oppe i Jyttes hoved – aldrig efter en tegnet plan.
INGEN GRÆSPLÆNE
Og man må sige, at metoden er ganske velvalgt, for efter sidste græsstykke med datterens gyngestativ forsvandt, er haven nu et stort stisystem fordelt på mange niveuaer og skråninger, adskilt af spændende buske, hække, prunede træer, brændestakke mv. og overalt er der frodighed og massevis af blomstring i farveharmonier.
INSPIRATION FRA ENGLAND
Min tanke var straks, at denne dame da må have været i alle de store engelske haver, for sammenhængen er slående – men nej! Jytte har aldrig været i haven ved Sissinghurst Castle eller Hidcote Manor. “Måske i et tidligere liv”, griner hun. Og det tror jeg på, for at gå hos Jytte er som at være i lommen af en af Englands skønneste haver. Både de lækre plantesammensætninger og detaljerigdommen, men også den nye “meadow”, der er godt undervejs på skråningen bag huset med dueslag og skønne engkulturer.
Det er ikke uden grund, at Jytte og Claus Dalby her har kunnet finde materiale til en hel bog – her er ganske enkelt fortryllende.
NÅR MAN SKAL SAMLE TANKERNE
… er det skønt at kunne kigge langt. Og her i haven er det bare at gå en tur op over engarealet, gennem et læbælte i havens skel, og så er den der – udsigten.
Selvom Jytte er alene om at vise haven frem denne lørdag, hvor vi er på besøg, har hun nu ofte kompagniskab i haven. Hendes mand John, som vi senere på dagen møder på Heides Planteskole, er nemlig også ferm i en have og hans passion for syrener ses med al tydelighed på denne første dag i juni.
Det er også John, der passer alle de mange roser, der er i haven, fortæller Jytte.
OGSÅ PLADS TIL DET ENKLE
To haverum, der bugner af blomstringer, adskilles af dette element. Fire lækre elementer, der klæder hinanden: En brændestak, en hvid Drachmann bænk og så den klassiske klatrehortensia i kombination med roser – naturligvis.
Kompositionen fungerer perfekt her og vil passe ind i mange haver. Den idé er straks skrevet bag øret!
ANNE JUST SOM INSPIRATOR
En flig af forklaringen på havens tydelige engelske præg finder man via Jyttes tidlige fascination af Anne Justs tilgang til havens indretning og plantesammensætninger. Annes have i Hune har været en stor inspirationskilde og påvirkning under Jyttes planlægning af haven her i Flade, og Haven i Hune har bestemt været flittigt besøgt. Det betyder dog alt sammen ikke at Jytte ikke også en dag gerne vil til England, for det er et af de store ønsker. Og hvem ved, måske får hun en dag lokket John med.
Et af de bede, der emmer af inspirationen fra Hune, er i området med mørke og purpurfarvede blomstringer, og er under vores besøg fyldt til bristepunktet af mørke tulipaner, akelejer, kvan og meget meget mere. Her skal nærstuderes for at få det hele med.
Det er slet ikke til at forstå, at alt dette kan presses ind i en forholdsvis normal villahave, men det kan det! Og en af grundene er – som nævnt tidligere – udelukkelsen af græsplænen, der normalt fylder så stor en del af en have. Og jo, vel er der arbejde med en have som denne, for alt skal passes og plejes – planter gødes, sprøjtes, kigges efter, klippes, studses og sådan kan vi blive ved. Men den er altså også helt fantastisk, og hvor dejligt at haver som disse findes – også i Danmark.
OGSÅ EN NYTTEHAVE?
På vej ned til kaffen kigger vi langt efter køkkenhaven.
Ja, den er er nærmest helt nedlagt pga. alle dræbersneglene, som John og Jytte har en evig kamp med. De fjernes med pølsetangen, og så må der gives lidt Ferramol, for ellers er det ganske enkelt sneglene der vinder, og den kamp slipper Jytte og John absolut ikke.
“Men de er vist desværre kommet for at blive”, sukker John kort, da vi møder ham senere på dagen, men det tager nu ikke glæden fra hans ansigt, for når vi taler om Jytte og haven i Flade er han ét stort smil.
Hvis du selv har fået lyst til at besøge den skønne have i Flade på Mors, kan du finde havens adresse samt åbningstiderne her. Du kan også læse Jyttes fortælling om alle årets måneder akkompagneret af Claus Dalbys smukke fotos i bogen “Tante Grøns Have“, som vi har anmeldt her i magasinet tidligere på året. Begge dele kan varmt anbefales!
Lyder til at være et fortryllende sted – det må jeg se at få set en dag når jeg kommer gennem sommerlandet! Indtil da nøjes jeg med billederne, der i sig selv er meget inspirerende.
Hilsen Henrik
En helt fantastisk raportage Lone med skønne, skønne billeder…og nu står drømmene tilbage.
Drømmene om at kunne skabe sådan en frodighed og romantisk udyl. Tak for turen på Tante Grøns hellige havestier og ja Jytte må bestemt have levet et tidligere liv i en lille landlig cottage i England for hun har det i blodet – det er ganske vist.
Dorthe
Smukt, smukt og smukt!
Hvor er det dog inspirerende og helt fortryllende.
Har glædet mig meget til dette indlæg, så tak fordi du deler..
Nå ja, også tak til Tante Grøn og Syrenprinsen, for at åbne deres vidunderlige have – det kan jo være de kigger med her 😉
Hilsen Susanne
Skønnere sted finder man da nærmest ikke. Har selv haft fornøjelsen og de to kan sandeligt noget ud over det sædvanlige. Jeg håber jeg får haven at se igen snart. Tak for de utroligt smukke fotos. Og den dejlige beskrivelse der bare rammer plet 😉
Fantastisk flot tur, du har taget os med på. Glæder mig til at se den have ved selvsyn når lejlighed bydes og tid haves.
Lige nu er der så meget at nyde.
God søndag til alle.
ohhhhh, siger jeg bare 😀
Suuuk..og tusind tak for det vidunderlige og inspirerende indlæg, som jeg bliver nødt til at vende tilbage til igen. Min mand bliver nok lidt irriteret over mundsavlet i tastaturet, men det er der ikke noget at gøre ved:-)
Så smukt, så smukt – nu får jeg lyst til at læse bogen igen!
Hilsen Pia
Ja det må være alfeland, kan lige foresille mig de danser over blomsterne en midsommeraften.
Har bogen og drømmer om engang at kunne tage den lange tur derop.
Blæsehilsner Gunvor
Kære Lone,
Endnu et dejligt, inspirerende og gennemført smukt indlæg fra din hånd. Hvor ser det godt ud og hvor har jeg hygget mig med at læse og kigge billeder. Desværre kommer jeg aldrig nogen steder, så jeg har selv til gode at besøge Jytte og John i deres blomsterparadis. Det bliver vist en god dag, for hvor ser det godt ud. Tak, tak, tak og så god søndag! 🙂
Kh Mathias
Herligt indlæg, tak for det – blev helt vild med billedet af tulipaner i træbakker, det giver anledning til gode tanker, her hvor det ikke spiselige normalt ikke har mange chancer, men findes der ikke spiselige tulipaner???
Tak for turen, man kan aldrig, aldrig blive mæt af billeder fra dette paradis på Mors. Kh Anne Mette
Jeg bliver ganske enkelt ydmyg hver eneste gang jeg ser billeder fra denne have. Det kan umuligt gøres bedre, smukkere og mere autentisk, end det stykke himmerige som de to skønne mennesker fra Mors har skabt med denne have. Anne Just får klart "kamp til stregen", men jeg er overbevist om at også hun ville ha' nydt hvert sekund i denne have, hvis hun havde set den…
Dine smukke billeder og begejstrede tekst, giver lige indlægget den sidst power… så tak for en SKØØØØN reportage, Lone! :o)
Kære Lone.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget meget glad for denne reportage, Lone. Tusind trillioner tak for smukke ord og vidunderlige billeder. Du har set havens blomster og detaljer via nogle vinkler, som jeg selv holder meget af. Det er altid en stor oplevelse at se ens egen have gennem en andens fotolinse, da man så selv kommer til at se på de forskellige elementer med friske nye øjne, hvilket er sundt og i dette tilfælde ganske overvældende positivt for mig. Dine billeder blev rigtig stemningsfulde og gode, på trods af den tunge dyne af havgus, der havde sænket sig over Flade. Jeg er helt helt pjattet med din collage.
Iøvrigt var det meget berigende for både John og jeg, at møde et par vaskeægte passionerede havekvinder. Det er altid dejligt at omgås mennesker, som taler ens eget sprog…..i dette tilfælde blomsterlatin med en anelse jysk accent:o) Hils din søde mor og sig tusind tak for hundeluftning. Det kalder jeg service:o)
Kære kommentatorer.
Mange tusind tak for jeres søde og venlige ord. De giver fornyet haveenergi, skabertrang, virkelyst og motivation. Det virker som en ren energitransfusion at få sådanne dejlige skulderklap. Fru Friis, du brugte et ord, som jeg er meget glad for….."autentisk":o) Så mange skulderklap, som John og jeg har fået her, gør OS helt ydmyge og meget taknemlige. TUSIND TAK<3 <3 <3 <3
De kærligste hilsner og tanker til alle
En vidunderlig have. Det har været en oplevelse at se på alle de fine billeder og planter.
Jeg kan godt lí det vilde naturlige islæt.
Så otroligt fint och vackert reportage om en otrolig kvinna!