Tag med på besøg i en have, der præsterer et pragteksemplar af et haverum med frodige bede brugt som rumdelere. Her er en plan, der sagtens kan oversættes til en privat, moderne have. Træd i en mesters fodspor!


TEKST & FOTO: LONE

Det fremgår tydeligt i denne have, at formen er skabt af en gartner, der ikke delte mange af sine landsmænds forkærlighed for klippede buksbom og taks. Haven er anlagt ganske nøje med en respekt for naturens egne scenerier, mens stauder, sommerblomster, græs og belægninger går op i en højere enhed. Nok er haven i dag ikke en nøjagtig udgave af den have, som William Robinson anlagde i sidste halvdel af 1800-tallet, men den er meget smuk og veltilrettelagt. Tag med i haverummet tættest huset – det rummer prydbede i helt særlig kvalitetet.

Haverummet er domineret af 4 store græsfelter, kun adskilt af smukke sandstensstier, der fører ud til den omkringliggende ramme skabt af store dominerende prydbede. Udenom bedene finder man igen et rektangel af sandstensbelægning og her udenom igen et rektangel af prydbede, kun brudt af små felter til ophold eller et enkelt sted til et vandbassin.

Via det yderste system af stier kan man spadsere hele vejen rundt om de store prydbede og nyde herlighederne fra alle vinkler.

Gravetye Manor

Landstedet her er i dag et hotel, og i netop dette haverum er der udeservering fra hotellets restaurant – både ved borde placeret i lommerne udenom bedene og inde på græsplænen ved de velplacerede bænke. Herfra er der god udsigt udover prydbede og landskabet mod øst, mens bordene placeret inde midt i bedene giver en tæt sanseoplevelse af de imponerende bede.

Gravetye Manor

 

Gravetye Manor

Udgangen fra det smukke landsted – som nu er beliggende med restaurant og bar tættest plænen – er skærmet af en fin overdækning der fører direkte ud til plænen.

Gravetye Manor

Går man til højre fra udgangen kan man følge stien rundt om de store bede og ligeledes se de “lommer” der ligger midt i bedene, og som kun kan lokaliseres på afstand på grund af de blå parasoller.

Gravetye Manor
Gravetye Manor

Bedene er fyldt op med et væld af stauder, sommerblomster og græsser. Alt er plantet uden synlige systemer og giver associationer til en grøftekant i juni. Dog med en helt anden differentiering i plantesammensætning. Her findes alt fra tagetes, dahlia, kæmpeverbena og solsikker til salvie, artiskok, agastache og meget meget mere. Smukt akkompagneret med græsser.

Gravetye Manor

Når man går rundt mellem bedene, får man hurtigt følelsen af at være væk fra omverdenen. Man kan ikke kigge henover bedene på grund af deres imponerende højde, og de mange farver og former er vildt betagende, så man fortaber sig straks i synet af de smukke kombinationer – af farver, former og teksturer.

Gravetye Manor
Gravetye Manor
Gravetye Manor
HER ER VI
Gravetye Manor,
Vowels Lane, West Hoathly, Sussex

OM HAVENS SKABER
William Robinson (1838-1935) var en af Englands største gartnere og haveskribenter. Robinson kæmpede en kamp mod datidens betragtninger af haven som udendørsarkitektur. For Robinson skulle haven være i pagt med naturen, og fokus var bl.a. brug af de stærkeste og sundeste planter. I modsætning til mange andre havepersonligheder i hans tid, var han ikke til formklippede buksbom eller store parterrebede med et hav af iscenesatte sommerblomster.