Advarsel! I det følgende vil der forekomme uskønne billeder – vi skal nemlig se bagsiden af min have og det er bestemt ikke noget jeg viser frem normalt. Men i denne, lille sluttede kreds kan I få lov at komme med til vrangsiden af min have.


TEKST & FOTO: HENRIK
Jeg har før fortalt, at jeg har en lille have. Det betyder blandt andet, at man altid mangler det hjørne hvor man kan gøre af alt det, der ikke har fundet sin rigtige plads – eller som bare er mindre kønt at kigge på. Jeg har således fravalgt en kompost, for jeg ville ikke ane hvor jeg skulle gøre af den. Men jeg har en vrangside jeg kan bruge. På bagsiden af carporten, som ellers står helt ud til skel, er der jo en lille strimmel jord under tagets udhæng. Og heldigvis er min nabo en mark, så det er muligt at komme til denne stribe jord langs kornet. Så her har jeg mit lille skatkammer af alle de planter, jeg ikke lige ved hvor jeg ellers skulle gøre af.

Det startede med et ret akut behov for at få kastet de planter i jorden, som jeg måtte hive op, da der skulle laves pigstensbelægning foran huset sidste år. Der stod en række lavendler, kærmindesøster og nogle stokroser. De røg i denne sidste bare plet jord, jeg kunne finde: langs carporten. Der stod de egentlig meget fint, de overlevede i hvert fald næsten alle sammen.

Nogle af dem har siden fundet en mere blivende plads inde i haven, mens andre er blevet givet et permanent ophold herude på bagsiden. Og andre er kommet til: Gladiolus! Flotte er de, men de har denne irriterende vane med at vælte rundt, når regn og blæst får fat i dem. Herude kan de vælte så tosset de vil, når bare de holder sig oprejst længe nok til, at jeg kan høste dem til mine vaser!

Det gælder for så vidt også stokroserne. De kan jo også have svært ved at holde sig oprejst, og når først de har lagt sig ned, er de næsten ikke til at binde op igen. Her kan jeg nyde synet af dem på afstand – og det kan forbipassende på vejen også. Men jeg behøver ikke irritere mig over deres til tider manglende balanceevne. Nogle Kæmpejernurt, der er blevet luget væk på terrassen, har også fundet vej herom. Og et par rabarber, som jeg fik en dag. Og et par Geum, som jeg kom til at købe hjem. Tilbud, du ved…

Men den største glæde, som denne “bonus-have” har givet, er alligevel mine dahlia! Jeg har kæmpet mod snegle, mod tørke, mod skygge og hvad ved jeg i mange år. Men her, op ad den sydvendte væg og koblet op på mit vandingsanlæg, dér er der i den grad kommet gang i blomsterproduktionen!

Stenene foran er bare lagt løst ud. De var stablet så fint op ad væggen, men da jeg ikke lige havde et sted at gøre af dem… ja, så har de altså fået lov at ligge som en lille sti foran dahliaerne.

Jeg er ret vild med dahliaer, men synes de nemt bliver lidt skamferede, når man klipper ind af dem til buketter. Så det passer mig fint, at de kan stå her, lidt ude af syne og at jeg kan nyde de smukke blomster i mine vaser. Også selv om der måske også er lidt afblomstrede hoveder ind imellem.

Nu tænker jeg om ikke de tulipanløg, jeg har haft i potter i foråret, skal bo her? Og der er også nogle stauder der skal deles til efteråret… og så er der jo også de kvan jeg ikke lige har brug for…

Har du også en vrangside på din have?