Genanvendelse giver rigtig god mening. Især når det gælder affald – og endnu mere, når det gælder omdannelse af almindelige æbleskrog og græsafklip til god havemuld. Vi viser hvordan du komposterer.

TEKST & FOTO: MARIANNE
At kunne omdanne det vi smider ud, river, klipper og luger væk til den lækreste, nærende, skinbarlige jord er stort. Det virker egentlig som et mirakel – skønt det er det, der sker i naturen hele tiden, når bare den får lov til det. Nu kan vi få muligheden for at deltage i processen, hvis vi lige tager et par fif til os.
Vi indleder lige med et par indrømmelser:
1) Man kan lave kompost på en meget gennemført, “perma-logisk” og biodynamisk måde. Men du kan også bare gå i gang, lære af processen og lade det tage den tid det nu tager.
2) Det er en god idé at alliere sig med én med en rimelig god ryg, hvis du laver kompost i større mængder. Den skal stikkes om én eller et par gange om året, og det kræver bigtime anvendelse af alle kroppens muskelgrupper. Men det er et alletiders alternativ til diverse zumba – og fitnesscentre.
3) Det kan godt gå hen og forvandle sig fra en god vane til en slags besættelse – så man går ud i haven med den mindste tepose. Så hvis din kompostdille skal være langtidsholdbar og “ikke konfliktskabende”, så hav forståelse for, at måske ikke alle i din familie nærer samme dybtfølte interesse for miraklet.
4) Når du står med din første rigtige kompost i din trillebør, kan du godt overvældes af en følelse af, at det her, det er altså så indlysende rigtigt. Du vil formentlig foretage nogle omrokeringer på dine indre værdilagre, så du fra nu af indretter dit liv – haveliv som øvrige adfærd – i samklang med komposteringstanken.
HVAD KAN DU GENANVENDE:
  • grøntsagsaffald
  • æggeskaller
  • kaffegrums og teblade
  • hårafklip
  • støv
  • blade og haveaffald
  • grene, klippet i mindre dele på ca. 5-10 cm.
  • ukrudt (efter en tur i en spand vand)
  • dyremøg
  • hø, halm, savsmuld
  • fint flis
  • træaske (lidt)
  • kalk (lidt)
PRINCIPPER: 
Grundprincippet er, at det skal blandes. Tørt med vådt, blødt med hårdt. Det gøres nemmest ved at fordele det, du smider i, lagvis – du står jo også i reglen med portioner (en bøtte grøntssagsskræller eller en bunke blade), du skal af med.
Jo mere findelt, jo hurtigere kompostering. Jeg bruger en gammel Raadvad rugbrødsskærer til at findele med. Og hvis det har det “rigtige” mix af vådt og tørt, koldt og varmt går det også hurtigere. De “ingredienser” du smider på komposten skal have kontakt med hinanden, men alligevel må den heller ikke være for luftig.
Så det er en god idé at stille komposten i skyggen. Solen tørrer den for hurtigt ud og opvarmer den for kraftigt. Og det er en rigtig god idé at stille den direkte på jorden, så ormene, billerne, bænkebidderne og alt det andet kravl kan stemple ind og lave deres nyttige arbejde.
Gav det mening? Vi repeterer:
Våd, men ikke for våd, så det klasker sammen
Tør, men ikke for tør, så tørrer det hele bare ud
Kold, men ikke for kold, så sker omdannelsen ikke
Varm, men ikke for varm, så kan dyrene ikke arbejde
Tæt, men ikke for tæt, så bliver det ikke iltet
Luftig, men ikke for luftig, så kan de forskellige processer i omdannelsen ikke foregå.
Er bunken “gået i stå” er der flere muligheder:
  • Smid mere dyremøg i
  • Bland – eller smid almindelig jord i (lidt ligesom en surdej)
  • Hæld lidt kalk eller lidt træaske i og bland
  • Vand
  • Giv luft
  • Flere bananskræller og kaffegrums
  • Hav tålmodighed
Det lød da nemt, gjorde det ikke? Det er det – bare gå i gang! Det vil tage alt fra 3-4 måneder til et års tid at få omdannet dit organiske affald til det lækreste, næringsrige muld. Og nogle gange længere tid, f.eks. hvis du lige glemmer det der med at stikke den om. Men hva’, den står der jo bare og gør ingen skade. Så gør man det, når der lige er ork til det.
Nogle havefolk anvender det halvt omsatte kompost om efteråret og fordeler det i bede og under buske, og lader vinteren og naturen om resten. River det, der ser underligt ud sammen igen og smider det tilbage i komposten, når der skal startes en ny om foråret.
I starten kørte jeg det hele igennem et sold (det er sådan en ramme med hønsenet i á la en stor si). Men det var kun fordi jeg troede jeg skulle. Det er ikke nødvendigt. Et megahit er brandorme – også kaldet kompostorme. De speeder processen op. De kan købes på nettet og sendes – eller afhentes i nogle kommuners agenda 21- team eller på genbrugsstationen.
HVOR OG I HVAD?
Skal den så ligge på jorden i en bunke – eller op i en trækasse – og skal jeg have tre kasser til at fordele det i, som jeg har set i bladene? Skal den være i et hønsenet eller en grim, grøn spand fra kommunen? Det er en smagssag. Jeg har spand, trækasse og bunke. Desuden har jeg selvfølgelig eksperimenteret med sækkene med huller i. Når man googler eller “youtuber”, kan man se entusiastiske bymennesker have kompost i en plastikboks på 4. sal. Her er bl.a. et link. Så hvis du vil, så vil naturen også.
SNEGLE?
Endnu en indrømmelse: Nogle havefolk plages ulideligt meget af dræbersnegle og deres slimede afkom. Det må komme an på en prøve, om de fatter særinteresse for din kompost. Jeg selv har ikke iagttaget særlige kolonier i komposten. Muligvis fordi jeg har høns plages jeg ikke af overvældende mange snegle i haven. Jeg har hørt om, at hvis man drysser aske omkring bunken, ja også planter for den sags skyld, så hindrer det indtog, for de bryder sig ikke om aske. Men ellers – hvis du har et godt tip her – så kom med det.
NO GOES:
Tilberedt mad og kød (tiltrækker rotter)
Plastik, snore, metal og andet uorganisk materiale (tager mindst 100.000 år)
Avokadosten og -skaller
Citrusfrugter
Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af ny kompostjord vil alle dine havedrømme genopstå!