I dag er en helt særlig dag for os fire i redaktionen. Tiden flyver af sted, og netop i dag er det rent faktisk ét år siden, vi udgav magasinet for allerførste gang.
Da vi for knap halvandet år siden startede med at snakke sammen om magasinet, var der vist ingen af os der havde forudset, hvor stor en del af os HAVEFOLKET med tiden ville blive. Men nu er det efterhånden blevet en livsstil. Vi er helt vilde med at formidle haveinspiration, tips & tricks og meget mere til dig!
Det sidste halve år har budt på enkelte udfordringer; herunder blandt andet, at vi har måttet sige farvel til Signe som en del af redaktionen, da hun lykkeligvis har fået et nyt job, som hun er helt vildt glad for, og som nu tager al hendes tid. Heldigvis har vi fire, der nu driver magasinet, fundet en så fremdriftsrettet samarbejdsform, at vores tid med magasinet stadigvæk er passionsdrevet og med fuldt engagement. Vi kan slet ikke lade være!
Med dette lille skriv vil vi egentlig mest af alt sige
tusinde tak til dig, der læser med! Ofte får vi søde og opmuntrende kommentarer, og de varmer og motiverer os virkelig i vores daglige arbejde med magasinet. Også de kritiske kommentarer tager vi imod med kyshånd – dem lærer vi meget af! Og selvfølgelig, så er der alle jer, der er så givende at byde ind med jeres viden og deler jeres erfaring med andre læsere. Det er jer, der sætter prikken over i’et her i magasinet. For tovejskommunikation har været vores mål med magasinet helt fra starten – derfor blogformatet.
Hvad tænker du nu – ja, lige nu? Giv gerne os og magasinet et ord eller to med på vejen denne særlige dag – hvis du altså har lyst! Både ris og ros er som altid velkomment.
Og så skal vi jo lige huske at nævne vores
gave! Ja, altså ikke til os selv – men til to heldige læsere. Du må ikke snyde dig selv for deltagelse i denne lodtrækning. Vi har fundet noget helt særligt frem i dagens anledning. Læs mere
her!
Har vi sagt det før? Vi er VILDE med have. Og selvom det at have en have, vækker noget af det samme i os alle 4, så er vi faktisk ret forskellige som havemennesker (læs evt. lidt mere om os her). Vores forskelligheder betyder også, at et jubilæum for os giver anledning til forskelligartede reflektioner:
På denne allerførste hele fødselsdag for magasinet vil jeg skænke mig en rigtig god kop kaffe og tage mig tid til, i ro og mag, at fordybe mig i et tilbageblik på det år, der er gået. Selvom jeg har været blogger siden marts 2010 og er utrolig glad for det vindue ud i verden – og ind i min – er jeg hver dag sikker på, at min prioritering af dette magasin er en vigtig beslutning. Både magasinet og de dejlige kollegaer her på redaktionen fylder hverdagen med masser af liv, ideer, udfordringer og spændende opgaver. En verden jeg absolut ikke vil være foruden.
Og det glæder mig til stadighed, at vi dagligt kan formå at dele haveglæde online – og ikke mindst at HAVEFOLKETS læsere også har lyst til at byde ind med erfaringer og søde opmuntringer, der varmer. Det online haveunivers tilføjer helt nye perspektiver til det at være havemenneske, og også masser af muligheder. Så kære læser – hold fast og læs med, for vi har meget meget mere godt i posen til det gode havefolk!
Da jeg i sin tid blev kontaktet af Marianne, der fortalte om et dybt hemmeligt projekt, ”kom jeg til” at tilbyde min hjælp som bl.a. korrekturlæser. Inden jeg så mig om, var jeg hvirvlet endnu længere ind i en blogverden, som jeg jo kendte godt i forvejen, men hvor grafik, billeder og de små detaljer her spillede en endnu større hovedrolle. Jeg fandt hurtigt ud af, at her var intet overladt til tilfældighederne – og det er det stadigvæk ikke. Det er bl.a. det der gør det så spændende at være en del af HAVEFOLKET – og det at vi gør os umage – hver eneste dag.
De sidste måneder har vi haft meget travlt med at gøre klar til en ny æra i HAVEFOLKETS historie, og derfor var det skønt at skulle puste lidt ud på min ferie. I skrivende stund sidder jeg i et dejligt hus i Toscana og kigger ud på den blå himmel, blot for at konstatere, at det er svært ikke at tænke på HAVEFOLKET – ja, det er næsten umuligt, og jeg må da også ind på ”redaktionskontoret” dagligt og lige se, hvad de 3 andre laver. Ligegyldigt om jeg er på ferie eller hjemme, er HAVEFOLKET – og min egen lille have – det sidste jeg tænker på inden jeg sover, og det første, når jeg vågner igen. Begge dele er i den grad noget, der går én i blodet!
Om jeg fatter det! At der allerede er gået et helt år. Jeg husker det som i går, da vi i redaktionen sad og bed negle ved hver sin computer mange kilometer fra hinanden inden første udgivelse. Siden har vi talt, skrevet, skypet – og mest af alt grinet sammen næsten hver eneste dag. Vi har besvaret mails fra toilettet, vi har kamera med – selv på indkøb – og familierne har måttet vente på maden, fordi vi liiige skulle fotografere til magasinet. Eller stå til rådighed, fordi der var ting – i haverne forstås – der skulle nås.
At gøre sin hobby til en daglig foreteelse er ikke alle forundt, men det er en mulighed alle har – det er blot et spørgsmål om at vælge det. At have HAVER som hobby, uanset hvordan de ser ud, hvor store de er, hvor erfaren man er, det er noget alle der blot har en flise eller en altankasse til rådighed har mulighed for. Ja, selv i køkkenvinduet på 4. sal kan du være “gartner”, hvis du har lyst.Og lyst er noget af det sundeste der findes. Derfor vil vi gerne gøre, hvad vi kan for at du får mere af den! – og “naturen, det billige skidt”, som Cæsar siger i Asterix og Obelix. Skove, marker, parker, baggårde, altaner, haver – alt det levende omkring os – vil os det
så godt! Det er bare om at være god ved sig selv og tage imod.
I dette retroperspektive skriv kommer jeg til at tænke på rævens ord til Den lille Prins fra bogen af samme navn: “Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld”. Af egen fri fortolkning er det energien, tiden og kærligheden, man bruger på sin hjertesag, der gør sagen særligt værdifuld. Selvom der knokles på livet løs, og vi engang imellem kæmper en ulige kamp mod viseren på uret, så har tiden været værd at ofre.
Da vi startede HAVEFOLKET for nøjagtigt et år siden, sad vi hver især med nogle særlige ønsker til, hvad magasinet skulle indeholde. Personligt ville jeg et magasin med kant, et magasin der kunne få folk op af stolene og ruske lidt i fordommene. Vi sad hver især med vores mærkesager, og heldigvis for det!
HAVEFOLKET er blevet til en spraglet mosaik af stilarter – et sted med plads til holdninger og diversitet, og det er dét jeg vil løfte glasset for i dag. En stor skål for mangfoldigheden og en endnu større for rummeligheden, som har været med til at forme denne virtuelle have.
Stort tillykke til jer alle 4 for et helt fantastisk og unikt magasin. Det rummer i den grad livsglæde, lyst og kærlighed til alt det i laver og viser. Det er en daglig glæde og til stor inspiration at følge jer.
Kærlig hilsen Anette Krogh Pedersen
1000 tak, kære Fru Pedersen. Og tak for din inspirerende blog også!
Kæmpe tillykke 🙂
Som ny haveejer af en have, som er startet fra pløjemark for 2 år siden, er HAVEFOLKET en stor inspirationskilde og en kæmpe base af viden og erfaring. Det glæder mig at jeg kan finde svar på mine mange spørgsmål hos jer og jeg læser bloggen med største velbehang.
Mange hilsner
Laila Pedersen
Tak, det er da utroligt rart at høre, Laila! Vores store "frygt" er, at det hele bliver for "højttravende og indforstået". Det er naturligvis nok ikke alt, der interesserer alle lige meget, men så skulle der være lidt forskelligt at tage af. 🙂
Lov os lige at giv os et venligt fur med riven (på vores popo, og med den flade ende, tak) hvis vi pludselig flyver ud over engene i et sprog, der bliver for selvhøjtideligt og for indforstået. Vi vil nemlig helst, at ALLE har lyst til at læse med. Både de garvede og dem, der har lyst (eller lyst til at have lyst) men som ingen erfaring har.
Og her er INGEN spørgsmål dumme eller pinlige – husk på at andre måske lige netop sad og spekulerede på samme problem. Eller måske netop havde en god fidus. Det er noget af det, der også skal være plads til her!
Bliv endelig ved – nyder hver gang der er post fra jer!
Og det er en varieret omgang I tilbyder, så jeg kan altid finde et emne der interesserer mig. I øser jo af al jeres erfaring og forskellighed om alle mulige og umulige emner.
Du har helt ret Tina: Alle mulige og umulige emner. Det er noget af vores mission; at gøre noget andet end alle de andre. Eller at tviste tingene lidt! Tak for din kommentar! 🙂
Hej alle fire.Et stort tillykke fra mig med i års dagen……godt gået.Nyder alle jeres indlæg om forskelige emner……men når ikke altid at kommentere .Held og lykke med det næst år.Knus fra Jette…… der meget gerne vil vinde det flotte forklæde.
Tak, Jette! Husk at skrive dig på kommentarerne på GAVE-forklæde-artiklens kommentarbokse. Det er dér, vi trækker lod fra.
Linket er her: http://www.havefolket.com/2013/09/vi-elsker-at-give-gaver.html#more
Hjertelig tillykke med et årsdagen, der er kommet mange spændende artikler fra jer, som vi hver uge kan glæde os over. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg tænkte, det er for meget, hvordan skal de få tid til deres egne haver. Det ved jeg så ikke, hvordan I får, men jeg kan se, at I trives med det på denne måde og i stedet skriver her og ikke så meget på egne blogge. Der kommer helt sikkert mange guldkorn fra jer, som vi kan blive klogere af, I er rigtig gode. Tak for at I har lysten.
Knus Lisbeth
1000 tak, kære trofaste læser – vores alle sammens "Fru Høneballe". Godt vi har dig til at minde os vores egne haver IRL. 😀
STORT og ♥lig tillykke med jeres første fødselsdag. Ja man siger jo at tiden går hurtig i godt selskab – og det er jo ihhh så sandt 🙂 Jeg er én af dem som virkelig har suget til mig af eller jeres artikler. Masser af inspiration har jeg fået og masser af gejst 🙂 Jeg elsker jeres "nede på jorden" indgang til tingene, og jeg har utallige gange kunne se mig selv og vores have "midt" i de emner som I har bragt. Smukke billeder har I vist os, og masser af skønne steder.
Ja jeg har jo nærmest suget så meget til mig, at min samvittighed ikke er helt god… for jeg har jo ikke givet tilbage.. sådan rigtigt. Kommentarer er det ikke blevet til så mange af – sorry piger, og jeg LOVER at det nok skal blive bedre. Jeg er heller ikke en af dem som har budt ind med mine erfaringer og min viden – jeg har nemlig ikke rigtig nogen af delene 🙂
Men jeg ville ønske jeg kunne… og måske engang. Jeg får ihvertfald opdateret både mine energi og gejst-batterier og særligt mig viden herinde.
Jeg glæder mig til at følge "fødselaren" de næste mange år endnu – og jeg glæder mig til hvert et nyt indlæg I laver.
Så endnu en gang STORT og ♥lig tillykke.
I er nogle seje og super inspirerende have-folk 🙂
Mange havehilsner fra Susan
Ih, Tak Susan, det er vel nok dejligt at høre. Vi ved udmærket godt, at i ikke alle når at kommentere, der er jo vildt mange haveblogs lige pludselig, og rigtigt mange gode! Så vi jo desværre også indrømme, at vi heller ikke selv når at skrive så meget som vi gerne ville hos jer! Døgnet HAR jo kun 24 timer og der er også både familier og som Lisbeth "Høneballe" er inde på: så kalder vores egne haver jo også på os, når vi drøner igennem dem – mellem redaktionsmøderne.
(Ej spøg til side, vi er selvfølgelig i vores haver, men ville gerne have både flere timer og mere energi til det hele).
Ved du hvad Susan – 🙂 og det her siger jeg også til alle mulige andre, der læser med "fra sidelinjen" – bare vi ved, I er der, så er vi grundlæggende rigtigt glade. Hvis I vælger at kommentere, så behøver det jo i øvrigt ikke at være såkaldt "klogt", det, I spørger om eller skriver om eller vælger at kommentere.
Langt de fleste læsere bliver jo klogere af selv at vende div. spørgsmål inde i hovederne – og tænke over, hvad de selv ville svare – eller at følge med i, hvad andre svarer på det, I spørger om/skriver.
Selvom vi selvfølgelig ved en del (tilsammen) så vil der ALTID være nogen ude på den anden side af skærmen, der har et godt og interessant bud på en løsning af et eller andet haverelateret. Det er én af grundene til at vi hedder HAVEFOLKET. At vi ikke nødvendigvis har alle svarene, men at det har I i lige så høj grad. 🙂
Det er bl.a. derfor vi takker jer. Fordi I er der! 🙂
Tillykke de damer – keep up the good work 🙂
Tak, Gitte! Og tak for din dejlige blog også! Du er specielt mig, der jo er frønørd, en evig inspirationskilde!
Tillykke tillykke, jeg synes I gør det så godt, med hjertet varmt og jord under egne røjser! Smukke billeder og gode tekster i mundrette godbider!
kærlig hilsen Helle Nørby
Stort tillykke. I gør det bare så godt! Jeg er mægtig stolt af at kende jer 😉
/Birgitte
1000 tak, søde Birgitte, særligt fra dig! 😉
Kære alle fire
Stort tillykke med det første år – jeg glæder mig til at følge Havefolket mange år endnu. Det er utroligt hvilken spændvidde i har lagt for dagen, og det gør jo, at det ALTID er spændende og afvekslende at følge med her – det er virkelig dejligt med de mange forskellige emner i tage op.
Det er tydeligt for enhver, at det niveau i har lagt for dagen ikke er noget der kommer af sig selv – godt gået, jeg bukker mig i støvet for jer og jeres kæmpe projekt.
Fortsat god fødselsdag.
Mange hilsner
Anita
Du har helt ret, Anita, det kommer langt fra af sig selv, men vi har fået "hjulene" til at køre godt. Og vi kan jo lide det!
Tak for din hilsen og søde ord!
Tillykke med et vellykket magasin – jeg kan næsten ikke forstå at det allerede er et år siden I startede. Held og lykke – også med det nye projekt.
Næh, Sussi, det kan vi faktisk heller ikke! Og tak! 🙂
Hej I 4 skønne quinder.
Jeg er jo specielt glad for Havefolket fordi, jeg nu kan få respons på de ting, jeg går og nørkler med. Jeg meldte mig ud af Dansk Haveselskab for et par år siden, fordi jeg manglede at få feetback. Jeg har været medlem i vel nok 20 år, og synes at tingene ligesom gik i ring og at jeg ikke fik nok ud af medlemsskabet.
Se det gør jeg jo her, og DET er jeg SÅ glad for. Det at I har hver jeres indfaldsvinkel, gør jo også at artiklerne bliver langt mere forskelligartede og vinkelt på forskellig vis. Det holder jeg meget af.
At jeg ikke kun får sådan og sådan og sådan SKAL det være…….altså ingen løftede pegefingre, men istedet for en masse hjælp og gode artikler om alt fra løg, planter, haver to see, opskrifter og haveredskaber….og meget meget mere.
Så tak til jer og selvfølgelig også tak til Signe, som har måttet melde fra pga arbejdsbyrde!
I er virkelig et friskt pust i denne skønne haveverden. Tillykke med det 1. år, jeg vil glæde mig til mange flere fødselsdage!
Hvis jeg kunne trykke "like" her, så havde du fået en kæmpe LIKE, Bente! hjertelig tak for din uddybning, den er vi rigtigt glade for! Håber at kunne fastholde ldig og mange andre som læsere og håber også MEGET, at vi får et lille vink med en graveske, hvis nu vi bliver for …. et eller andet. Ik´ 😉
Kram og tak for roserne!
Tillykke til jer med 1-års dagen og til os alle sammen, fordi vi har jer til at servere tingene på denne flotte måde, i ordentlig indpakning og med gedigen brugsvejledning og for alligevel altid at påskønne en kommentar eller en idé. Jeg synes at I laver et kæmpestort arbejde og I holder kadencen, selvom I sikkert også nogle gange ville ønske at kunne bruge mere tid hos jer selv. Men glædeligt er det at høre at I har det sjovt sammen under processen (det tror jeg at vi har haft på fornemmelsen :). Det var også hyggelig læsning med jeres små indlæg i dagens indlæg – langsomt, men sikkert kommer vi jo til at kende jer bedre og bedre. Også en hilsen til Signe, som både vi og I sikkert savner 🙂
Hurra for HAVEFOLKET.
Vi har haft et hamrende sjovt, spændende og givende år og ser frem til mange flere i hinandens og jeres dejlige selskab:-)
Tak for de søde ord, vi bliver så rørte.
KÆMPE HIP HURRA for jer gæve kvinder 🙂
Det er jo en fornøjelse at læse med på jeres magazine. Altid jordnært og skønt forståelige sprog – det kan ikke gøres bedre.
I gør alle et kæmpestort arbejde til stor glæde for os andre i haveverdnen – bliv ved med det 🙂
Knuzzz til jer alle
Kh Helle Torning
Tak skal du have Helle
Vi skal nok blive ved. Hvordan skulle vi kunne lade være, med sådan nogle søde læsere:-)
Stort tillykke til Havefolket! – som vel snart overtager 1.pladsen som verdens LYKKELIGSTE folk! For I har så ganske ret i at jorden og det der gror i den, er en stor kilde til glæde og energi. Selv er jeg en af de stakler, der ikke har den store haveplads at boltre mig på – en lille gårdhave og noget altan – men det passer så også meget godt med mængden af haveerfaring…Så jeg hvisker til mig selv, at lige nu træner jeg bare og øver mig ikke alle havelivets dicipliner, indtil jeg får den RIGTIGE have. Her er Jeres magasin en meget inspirerende kilde, for I laver artikler om netop det der kan være gavnligt at vide og i gør med en glæde der smitter gennem skærmen. Så endnu engang tillykke og håber på også at kunne sende Jer en hilsen næste år!
Hej Henrik
Om haven er stor eller lille betyder vel ikke så meget, så længe glæden ved at dyrke den er tilstede:-)
Tusinde tak for de pæne ord.
Halløjsa alle jer 4 (+1) herlige havequinder! Hjerteligt og kæmpe HURRA med den første hippe, havefolksfødselsdag! I fortjener hvert et lovord der bliver skrevet til og om jer, for sjældent har man set så megen haveentusiasme stråle ud igennem vore skærme… hvad i alverden gjorde vi før vi havde haveblogge og i særdeleshed HAVEFOLKET! Lige netop jeres forskellighed, gør magasinet alsidigt og spændende og jeg er fuld af beundring over at I formår at sprøjte det ene spændende emne ud, efter det andet. Så der er ikke kun redaktionens fødselsdag, men lige netop hele HAVEFOLKETS fødselsdag vi kan fejre idag – vi er så superheldige at vi har jer…. :o)
Fortsæt I troligt den gode stil, jeg sidder klar bag skærmen og glæder mig til at se hvad I finder på i det nye år.
Kæmpe haveknus fra fru friis :o)
Hei! Gratulerer! Å se et nytt innlegg fra Havefolket, er som å få et hagemagasin rett i fanget. Deilig å åpne hver gang. Tusen Takk! Anne
Er der allerede gået et år??
Et stort tillykke med "føds`dagen" Godt gået.
I skal ha en stor tak for alle de skriblerier, om alt mellem trætoppe og regnorme, i en form som alle kan være med .
Jeg glæder mig til det (de) næste år.
mange havehilsner Gunvor
Stort tillykke med fødselsdagen og tak for det første år. Det er en fornøjelse at læse med her. Jeg har stor respekt for det kæmpe arbejde og den energi I lægger her til glæde for os, så det er skønt at læse at I nyder arbejdet og har lyst til at blive ved:o)
Mange hilsner Lisbeth
Stort tillykke!
SÅ flot det arbejde I leverer og leverer… Utroligt hvad I kan overkomme. Superquinder.. Bukker og takker for de skønne artikler. Glæder mig til de næste års fødselsdage..
Jeg tar hatten av havefolkets beslutsomhet, arbeidsglede, målrettethet, sammarbeidsevner og kreativitet. Og som har skapt et utrolig hyggelig, nyttig og gledelig magasin, nettopp for oss hagefolk…gratulerer med 1årsdagen. Håper dere lenge, lenge leve må.. Og hvis dere tenker å spre små avleggere til Norge så kunne jeg virkelig tenke meg å bidra! Ha et dundrende jubileum!
HURRA og TILLYKKE!!! Det er vist sammelagt blevet til en hel del timer i jeres selskab det seneste års tid, det har været en fornøjelse og en daglig glæde at kigge indenfor!
Det er ikke mindst dejligt at høre, at I har mod på meget mere – hvor får I dog tid, energi og motivationen fra?
I er ganske simpelt et helt fantastisk hold!
Fødselsdagshilsner fra Pia