Én af mine absolutte yndlingsblomster i juni måned er pæonen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er til det lyserøde, når det gælder pæoner. Må jeg præsentere jer for Sarah Bernhardt!
TEKST & FOTO: LENE
I min have har jeg 5 velvoksne Sarah Bernhardt – ja, faktisk har jeg næsten kun den, på nær en enkelt hvid, Festiva Maxima, og en lyserød med lidt gult, Raspberry Sundae. Pæonerne er fra den haveperiode, hvor jeg næsten ikke kunne få det lyserødt nok. Den periode er ved at være ovre nu, men pæonerne får nu lov til at blive stående. Jeg har netop tænkt meget over deres placering, da de ikke bryder sig så meget om at blive omplantet for tit. Så derfor må de øvrige planter indordne sig under fru Bernhardt!
PÆON
Paeonia lactiflora ‘Sarah Bernhardt’
Her på billederne er hun mere pink end lyserød, men hun blegner heldigvis som tiden går, og ender med at være helt bleglyserød.
Tidligt om foråret går jeg længselsfuldt og spejder efter de spidse, røde skud af pæonerne, og når de dukker op, bliver jeg så varm om hjertet. Endelig er de her igen, og jeg ser for mit indre blik de store, svulmende blomsterhoveder, der er så tunge, at de næsten ikke kan holde sig selv oppe.
I juni begynder den skønneste blomstring man kan tænke sig, og det bliver bedre år for år. Sarah Bernhardt har en meget overdådig blomstring, og hun er ovenikøbet duftende.
Pæoner foretrækker en veldrænet, lerholdig jord, og vil helst vokse i fuld sol – eller et sted, hvor der er sol minimum 6 timer om dagen. Sådan et sted vokser mine, og de er helt imponerende store og flotte. Hvis du vil plante mange pæoner sammen, skal de sættes med en afstand på 90–100 cm. Sørg for at holde området omkring pæonen fri for ukrudt.
Inden pæonerne bliver for store, er det en rigtig god idé at give dem lidt støtte, da de nemt vælter – især i regn og blæst, hvor de hurtigt kan lægge sig fladt hen ad jorden. Det er et sørgeligt syn, og hvis det først er sket, er det for sent at rette op på miseren.
Undertiden vil man se myrer på blomsterknopperne. Det skyldes en sukkerholdig væske, som pæonerne udskiller. Jeg har endnu ikke oplevet, at de skader pæonerne.
PLANTNING/FLYTNING
Knolden må endelig ikke plantes for dybt, for så kommer der ikke blomster – i bedste fald først nogle år efter. Knoldene skal plantes lige i jordoverfladen, kun dækket af max. 2 cm jord. Det ligger dybt i én, at man vil beskytte knolden med jord, men tro mig – det er en rigtig dårlig idé. Jeg har selv prøvet det, og der kom absolut ingen blomstring ud af det. Ved plantning om efteråret fjernes eventuelle stængler og blade, da pæonerne ellers kan angribes af pæongråskimmel om foråret. Undlad af samme grund at vinterdække pæonen. Staudepæoner er meget hårdføre, og der sker som regel ikke noget, selv i hårde vintre med megen frost.
Jeg klipper mange buketter i løbet af den forholdsvise korte blomstringstid. I starten af blomstringen nænner jeg det næsten ikke, så der bliver det kun til et enkelt hoved, der bliver lagt i vand. Men senere er det skønt at kunne frådse i pæoner, og samtidig klipper jeg også løbende de visne blomster af, så de ikke danner frø. Man kan godt så pæoner selv, men det tager en del år før man får blomster ud af det, og det har jeg slet ikke tålmodighed til.
Når pæonerne er afblomstret, kan du med fordel tynde lidt ud i bladene, så de ikke skygger for meget for de omkringstående planter. Ellers lader du bare bladene være indtil efteråret, hvor det er en god idé at fjerne alle de gamle blade. Så slipper du for det om foråret, hvor det kan være svært at klippe de gamle stængler af, uden at beskadige de nye knopper. Husk at klippe, da du kan risikere at ødelægge knoldene, hvis du forsøger at vride/hive dem af.
DEN BEDSTE PLANTETID
Som med de fleste planter, er efteråret den bedste tid til at plante pæoner, da du så kan være heldig at opleve dem blomstre den følgende sommer, men hvis du ikke har nået det, kan det sagtens nås i det tidlige forår. Så skal du dog ikke regne med at de blomstrer det første år, da rødderne ikke er nok udviklet og planten derfor ikke har “kræfter” nok til at sætte blomster.
Hvis du skal flytte en pæon, skal det ske om efteråret, og her gælder samme fremgangsmåde som ved nyplantning.
Jeg skal snart i gang med at etablere endnu et haverum, og lur mig om ikke jeg kan få plads til endnu en pæon. Denne gang tror jeg at jeg vil vælge en anden farve – hvid måske!
FAKTA
NAVN: Paeonia lactiflora
DANSK NAVN: Staudepæon
LYSFORHOLD: Sol
HÅRDFØRHED: Staude
JORDBUND: Veldrænet, let lerholdig jord.
VÆKST: Skal opbindes på grund af de tunge hoveder
STØRRELSE: 80-90 cm, både i højde og bredde
BLOMSTRING: Juni-juli, duftende
ANVENDELSE: I staudebede eller krukker
Læs også:
BUKET MED PÆONER
DEN ROMANTISKE HAVE
Hvis du vil have en endnu mere overdådig blomstring skulle du prøve at binde dine roser ned til et stativ. Stativet kan også bruges som staudestøtte.
Lyserøde Pæoner kan man da slet ikke undvære. Mine har det med at få skimmelsyge lige under knopperne – men heldigvis kommer der altid mange blomster på, så det gør ikke så meget. Jeg har altid hørt at Pæoner i gamle dage stod op af husene og trivedes så fantastisk fordi kalkspanden gerne blev tømt dér, når huset var blevet kalket til Pinse 🙂 🙂 – jeg kalker ikke hus, men giver gerne Pæonerne nogen knolde kalk, når jeg har været i nærheden af Faxe eller Stevns.
Hej Sussi,
Skimmelsyge har jeg heldigvis aldrig haft i mine pæoner, men det er da godt at der kommer blomster alligevel. Vi har et skønt rekreativt område, som før har været kalkgrav, her i nærheden, så det kunne da være jeg skulle slå et smut indenom efter lidt kalk, næste gang jeg kommer forbi 🙂
Tror du ikke du kunne SKRUE en gul træpæon ned? Eller måske i en potte? 🙂
ps jeg ønsker mig SÅ MEGET en gul træpæon….. men jeg har ALTSÅ ikke plads 🙂
Jeg elsker også pæoner! Alle pæoner, men min yndlings- er også Sarah Bernhardt! Åh, hvor jeg glæder mig til juni 🙂
Hej Nana,
Ja, når første man får øje på de røde skud, kan det næsten ikke gå hurtigt nok 🙂
Jeg spejder også efter d fine røde skud og følger dem hvert år, men intensitet til de blomstre. Sidste år fik jeg en lille knold af en Shirley Temple, den er begyndt at spire så nu bliver det spændende at se om den blomstre i år :o)
Hej Linda,
Vi krydser fingre for din Shirley Temple!
Tak for de fine fotos Lene. Glæder mig så meget til at se mine egne pæoner. Heldigvis vokser samlingen år for år.
Har lige fået nogle helt fantastiske peoner af min far. De er plantet ud og titter kun let op ad jorden med deres spæde skud. Jeg kan iøvrigt anbefale alle som ønsker sig pæoner en tur i Bilkas havecenter. Lige nu kan man få to Sarah Bernhardt for 40 kr. Det er jo en af de skønneste.
Hej Eva,
Ja, jeg synes også at Sarah Bernhardt er én af de skønneste. Jeg HAR været i Bilka og kigge, men må nok derned igen og lade mig friste. Som sagt tror jeg den næste skal være én af de hvide!
Pæonerne glæder jeg mig altid til, det er nogle man ikke kan få for mange af 🙂
Nemlig, Anette 🙂
Pæoner er noget af det mest fantastiske der findes. Hvis blot blomstringen strakte sig over en længere periode ville jeg havde endnu flere. Desværre er det overstået så pludseligt, men vidunderligt så længe det står på.
Hej Bente,
Måske er det netop fordi blomstringen er så kort, at vi sætter endnu større pris på pæonerne, og stornyder dem, når de er der? :))