At støbe med beton er blevet den helt store dille, men kender du hypertufa? Det er let – i mere end én forstand!

TEKST & FOTO: LENE

Hvis man skal støbe større ting i beton, bliver det ofte meget tungt at håndtere, og der findes et rigtig godt alternativ, hvis man altså vel at mærke er til det mere rustikke støberi. Alternativet hedder hypertufa, og det består af lige dele spaghnum, perlite og cement. Det færdige resultat bliver mere råt end beton. Hypertufa har de samme egenskaber som beton, dvs. at det er frostsikkert, og så skulle det på grund af materialerne hurtigere få den eftertragtede patina. Den store fordel er desuden, at krukker i hypertufa kun vejer en brøkdel af, hvad betonkrukker i samme størrelse vejer. Hvis du er usikker på, om denne form for støbning er noget for dig, kan det anbefales at du starter med at støbe en lille potte. Herefter kan du kaste dig ud i lidt større projekter.

 

Start med at findele spaghnum, så der ikke er store klumper i. Mål herefter lige dele spaghnum, perlite og cement af, og kom det i en spand. Bland det godt sammen med hænderne (husk gummihandsker). Det er også en god idé med en ansigtsmaske, da cement støver – og det er ikke sundt at få i lungerne.

 

Når de tre dele er blandet godt sammen, tilsætter du vand, lidt ad gangen. Du kan bruge en murerske til at blande med, men min erfaring siger, at det er nemmere at bruge hænderne. Man har lidt bedre føling med det. Konsistensen skal være som hytteost (se billedet tv.), og når du krammer det sammen, skal det kunne formes.

 

Inden du går i gang med at blande din hypertufa, skal du selvfølgelig vælge den form, du vil bruge. Jeg har her valgt en lav trækasse, som jeg har foret med plastik. I hjørnerne har jeg prøvet at lave et læg, så plastikken ikke bliver for krøllet. Alt kan jo ses, når det støbte tages ud af formen igen.

Nu kommer det sjove. Start med at fylde hypertufa i bunden, og sørg for at laget bliver tykt nok. 2 cm er nok, i hvert fald med den størrelse denne trækasse har (35 x 35 cm). Sørg for at komme helt ud i hjørnerne, og klap det godt sammen. Derefter tager du en lille håndfuld hypertufa ad gangen og trykker det fast langs kanterne, indtil du har den ønskede tykkelse. Også her er det vigtigt at det ikke bliver for tyndt et lag. Jeg synes ikke det betyder noget, om det er helt lige. Jeg kan nemlig godt li’ at det er rustikt og råt! Lav til sidst et drænhul eller flere, så vandet kan løbe fra.

Når du er færdig, pakker du det hele ind i plastik. Det støbte må nemlig ikke tørre for hurtigt, da det derved kan få sprækker. Afhængig af tykkelsen tager det 3-5 dage, før det kan tages ud af formen. Det er en fordel at have en kasse, der kan skilles ad, da man derved lettere kan få “potten” ud. Når den er kommet ud af formen, skal den være helt tør, inden du tager den i brug. Den bliver helt lysegrå, når den er færdig.


Hvis du har lidt støbemateriale tilbage, kan du forme kugler i forskellige størrelser. De er fine at lægge som dekoration i store potter eller rundt omkring i bedene. Det vil jo være synd, hvis der er noget, der går til spilde!

Den lave, firkantede “potte” er tilplantet med hvide hornvioler. Det er tydeligt at se folderne fra det sorte plastik, som formen var foret med, men jeg synes helt bestemt det er en ekstra charme.

Den lille, runde potte, som jeg startede med, har også drænhul i bunden, og er her tilplantet med husløg, Sempervivum tectorum. Som form brugte jeg en zinkskål med riller, og det kan tydeligt ses her!

 

Det er hurtigt, nemt og sjovt at støbe med hypertufa, og det at det godt må være lidt ujævnt synes jeg er et ekstra plus. Det næste jeg har planer om at støbe, bliver en del større, og hvis det lykkes – som jeg håber – skal jeg nok vise det frem.