Jeg er desværre ikke ret god til stilleben og krukkesamlinger i haven, men nok bare mest til de der 2, 3 eller 4 krukker på række suppleret med lanterner. Men til jul må der godt ske lidt andet. Efter mange år at have forsøgt mig med juleopstillinger uden særlig succes, har jeg fundet en anden vej, som giver mig julestemning i haven. Dækning af krukker med smukt mos.
TEKST & FOTO: LONE
Når det er jul, så fråser jeg i pudemos. Der går en del kasser til, når de store terrakottakrukker og -fade skal dækkes med mos, men til gengæld elsker jeg resultatet, og fordi de står ude, holder mosset sig smukt længe.
Også disse står, så jeg kan se dem indefra. I år, hvor bladene er faldet så sent af træerne, har jeg haft flere uger med blade overalt (pga travlhed har jeg ikke nået den sidste opsamling), men alle de grønne cirkler med mos har ligesom skabt lidt orden i mit haveunivers.
Denne ‘mos-putning’ af krukkerne går vist hen og bliver en havetradition, ligesom jeg har et par andre, der med tiden har sat sig fast.
Pssst. Hvis man er plaget af, at fuglene endevender mosset i krukkerne, så kan det være en god ide at fodre dem jævnligt. Så lader de ofte mosset være i fred.
Disse krukkene var i hvert fall veldig fine. Nydelig med mose 🙂
Hilsen Ingeborg
Tak Ingenborg.
Jeg nyder krukkerne fra vinduerne hele dagen, så jeg har stor glæde af dem 🙂
Sødt og enkelt.
Jeg er heller ikke den store stilleben kunster. Jeg nøjes med at fylde gryderne foran huset med grønt fra buskene, der skulle beskæres alligevel. Det ser nu godt ud, det ligner små grønne buske der vokser i gryderne.
hilsner Gunvor
Pudemos i krukkerne er virkelig smukt….og på den måde varer julen faktisk lige til påske:D)
Hilsen Pia