For år tilbage – dengang jeg kørte i yderbanen rent karrieremæssigt og derfor endnu troede, at man kun kunne være havemenneske, når man havde masser af tid – blev jeg grebet af vemod og tristesse, når familien vendte hjem fra 4 ugers sommerferie sydpå, og jeg lod kuverter og kufferter være og spænede rundt i min have.
LEDER: MARIANNE
Det var et rædselsfuldt syn. Ganske afbrændt og tørkeramt var den – eller det modsatte – så fuld af frodige græskar, squash og væltede mandshøje solsikker, at man skulle mase sig frem for at komme rundt.
Dengang så min mand og jeg på hinanden og besluttede at asfaltere haven med græs, fjerne alle bede, der kunne invitere til ukrudt, og kun have enkelte blomstrende buske. Det var, hvad vi kunne overskue – vi dvs. jeg – græsset og hækkene var min mands. Det resulterede så i, at haven var smuk fra april til juni, altså i blot 3 måneder, og hermed blev grunden til min tristesse lagt. Når vi nåede slutningen af juli, var sommeren for altid forbi. Vi kunne lige så godt stille havemøblerne ind og tænde op i pejsen, hvilket vi så gjorde. Tabt, syntes jeg udelivet var, drømmen om sommeren, der bare blev ved og ved, lange dage, hvor en gåtur i haven eller andre steder kunne afstedkomme den ene buket af markblomster efter den anden. Tabt var det ubekymrede, det som jeg forbandt med udeliv. Nu begyndte alvoren, alle pligterne, indelivet.
Sådan er det ikke længere. Hvor jeg før i tiden stod med en have, der var blomstret af i ordets egentligste forstand, står jeg lige nu med en have, hvor der faktisk er en masse, der blomstrer, og meget at gøre. Også selvom det bliver med sweater og gummistøvler på. Hvad angår temperaturerne, så synes jeg langt bedre om den friske sensommerluft, den høje himmel, de klare morgener med spindelvæv i håret og efterårets farveeksplosion end om de lange dovne dage, hvor man alligevel ikke kan være ude og lave noget – fornuftigt – pga varmen. Nej nu, her i sensommeren får havefolket travlt igen. Nu drejer det sig om at få lagt endnu flere løg, først narcisserne og senere tulipanerne. Dernæst har jeg flere stauder, der skal gennem den vanlige flytterunde, hvor de skifter vokseplads, fordi jeg har fået nye griller, hvad angår form- og farvesammensætninger.
Der er derfor masser at hente ude i sensommerhaven, og det skal vi alt sammen se på i den kommende måneds tema. Der bliver altså meget at glæde sig til, dels fordi du nu indimellem nok er at finde foran pc´en, dels fordi det vitterligt er muligt at forlænge sommeren med både blomstring, fascination af former og farvespil, havegøremål og hygge. Vi lover opskrifter og planteportrætter, så du kan få blomsterflor i sensommeren. Du kan også glæde dig til havereportager og tips til forskellige sensommerbede, idéer til udflugter og meget andet godt. Hvis du nu overså vores tema om græsser, så kan du blot rulle nedad i artikelsamlingen og finde dem. Og husk også, at vi har udgivet et glimrende tema om dahlia. Det er bare at kikke i vores samling af temaer, dem finder du her. Jo, jo, der er meget at se frem til i sensommeren! Og tristessen? Forsvundet som dug for solen.
FRØHØST I SENSOMMEREN
Hvornår er de egentlig klar, frøene? Og hvordan skal de se ud, når de er klar? Vi kikker på nogle af de populære høstklare frø i dette sensommertema, for det er nemlig meget forskelligt, dels hvornår de skal tages, og hvornår de skal sås.
Den kan spises, men det er ikke derfor den står i haven hos mig. Det er for dens prydværdi, som minder om dild eller kongekommen, blot med et bronceagtigt islæt, som klæder bedene og skaber lidt mystik. Desuden giver den glimrende samspil til dine øvrige abriocos, orange eller kobberfarvede elementer i haven.
Fra de store engelske haver kan vi hente massevis af inspiration til arbejdet med den private have.Men også til buketter er der fin inspiration af hente. Se her nogle stykker fanget på sensommerens havetur.
SENSOMMER – TID TIL STATUS
Det meste af forår og sommeren, gik med at bygge ny terrasse i haven, og imens, gik de øvrige haverum fri. Men ikke længere, for nu skal det være. Næste “levende billede”; forhaven..
LÆGESTOKROSE
At alle planter ånder og lever, kan sanses og mærkes. Men der findes planter, der har noget helt særegent spirituelt over sig. En særlig ro og fred. Kvan er en af dem, lægestokrose er en anden. At have den i sin havegør, at den kommer til at vibrere.
I sensommerhaven er hjortetrøst helt uforlignelig. Den fungerer særligt godt i staudebede med græsser, men også mange andre anvendelser er attraktive. Vi ser nærmere på planten.
Man drøner forbi lige ude på HC Andersens Boulevard fra Amager til København eller den anden vej og så lægger man ikke mærke til, at der faktisk ligger en dejlige oase lige bag Glyptoteket. Heldigvis er der en del turister og lokale, der nyder haven. Her kan du også besøge den.
32 IDEER TIL BEDE
Lindhardt og Ringhof har en bog på hylden, der giver nybegyndere udi stauder inspiration til at komme i gang med den ælde kunst – at sammensætte et staudebed.
ASTILBE
Astilbe findes i et hav af farver og kan anvendes i utallige sammenhænge i staudebedet. Den blomstre fra juli til august og er en rigtig fin plante til sensommerhaven.
DEN GULE SOLHAT
Den gule solhat vinder mere og mere indpas i store haveanlæg – og ikke uden grund. Den er ganske enkelt en fantastisk sensommerstaude.
NEMME SENSOMMERPLANTER
Der findes en hel del temmelig nemme planter, du kan have glæde af hele sensommeren. Vi giver et overblik rørt godt op med en portion tips
Læs eller genlæs også:
FRA GRÆS TIL STENMEL / I HAVEN
Vi har haft gang i flere projekter i haven denne sommer, og ét af dem er endelig ved at være afsluttet. Se hvordan vi har forvandlet græs til stenmel.
RYD OP OG SMID UD / I HAVEN
Udover at flytte stauder og lægge løg rummer efterårets havearbejde en ret vigtig opgave – i hvert fald på min matrikel. Der skal ryddes op og smides ud!
SEPTEMBERPASNING AF SKÆRMLILJER / I HAVEN
Brug lidt ekstra krudt på dine skærmliljer her i det tidlige efterår, så planterne er godt rustet til blomstring næste år.
Det er noget af det nemmeste! Og det tager en halv times tid, som du vil takke dig selv for at have brugt til næste år, når du kan udplante din første lille takshæk. Se her, hvordan du gør.
Så er vi der igen. På besøg i en have med linier. Men denne dag – på kanten af sommeren – er det ikke de før så markante linier, der dominerer. Det er et væld af sensommerfarver. Hvor tror du mon, du nu skal med på havebesøg?
Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.
Hej marianne.1000 tak for et dejligt indlæg om sensommerhaven……………………..glæder mig rigtig meget til at læse alle de artikler du har nævnt.
Har selv lige lavet en laaaaang liste over hvad der skal flyttes og købes ind.
Nye bede står også på tapetet………………..skal lige have manden med til at grave græsset væk…………….igen-igen.
God søndag knus Jette
Hej Marianne
Tak for en spændende appetizer – glæder mig meget til september måneds artikler 🙂 Af særlig interesse vil artiklen om frø og såning af stauder være, da det optager mig en del. Er allerede i gang med at høste i egen have. Også dejligt, at Lægestokrosen får en artiklen – den er så smuk og historisk interessant! Havde held med min januarsåning af den skønne blomst og har fyldt bedene med den 🙂
Kh Linda
Hej Marianne, det indlæg rammer vist plet nogle steder..også her. Så nu glæder jeg meget meget til at sidde bag skærmen på de kølige aftener med en god kop kaffe og læse jeres altid gode artikler.
Lige nu står min have for en forvandling hvor græs skal væk og der skal laves bede.
Lægestokrosen er lige flyttet ind i min have i går og jeg glæder mig til at læse om den og de andre.
Kh Linda
Det lyder godt, den serie artikler. Jeg har masser af phlox i haven og en enkel staudesolsikke, og asters selvfølgelig, men jeg mangler ideer til nogle "lettere" stauder, for indtrykket er lidt tungt syntes jeg,
den lægestokrose lyder spændende?? Det er vist en der skal inviteres ind i haven.
Hurra regnhilsner Gunvor