Drejeblomst er velvalgt til staudebedet i den lerholdige have – en fantastisk plante, der blomstrer helt ind i oktober.
TEKST & FOTO: LONE
Når mange andre stauder er ved at takke af sidst i september og først i oktober, er drejeblomst standhaftig.
Stauden er den fineste plante med lyslilla/pink rørformede blomster for enden af slanke aks.
Navnet kommer af, at hver enkelt blomst kan drejes rundt om stænglen uden at falde af. Har du drejeblomst i haven, men ikke prøvet dette endnu, så tag dig tiden til at gøre forsøget. Det er ganske forunderligt.DREJEBLOMST
Physostegia virginiana
Planten åbner sine fine blomster nedefra og op, så mens rør strutter ud til alle sider i blomstens bund, ses øverst knopper som små perler. Blomstringen er dermed meget langstrakt, og nogle år kan man have glæde af drejeblomst fra start august til sidst i oktober. Havens bier er ganske begejstrede for planten.
Drejeblomstens anatomi minder om flere andre planter i haven, og den er da, som medlem af læbeblomstfamilien, også i familie med f.eks. salvie og lavendel.
Drejeblomstens stængler med de fine lancetformede blade er stive og behøver ingen opbinding. Den bliver fra 50-70 cm høj, afhængig af, hvor god en placering, den har i haven. Den skal gerne stå hvor der er sol og en god fugtighedsbevarende jord – dvs. enten en lerholdig jord eller måske en skovbund. Den er kun krævende, hvis den er placeret på en sandet jord, hvor den vil have behov for både ekstra vand og gødning.
Planten formerer sig ved sideskud, og et par af mine kolleger i redaktionen finder, at den er en pestilens pga. dens ivrige evne til at formere sig. Jeg har nu aldrig oplevet den som en trussel, da den er let at begrænse i omfang ved blot at hive nogle af planterne op. Rødderne er ikke dybe.
Drejeblomst findes også i en hvidblomstrende variant – den er bestemt også skøn.
FAKTA
NAVN: Physostegia virginiana
DANSK NAVN: Drejeblomst
LYSFORHOLD: Sol-halvskygge
HÅRDFØR: Ja
JORDBUND: God fugtighedsbevarende jord, gerne ler
VÆKST: Oprette stilke, vælter ikke
STØRRELSE: 50-70 cm
BLOMSTRING: August – primo oktober
ANVENDELSE: Staudebede. Også velegnet i buketter
Andre gode planter til efterårshaven:
HØSTANEMONE
Høstanemonen er en groglad og trofast staude i de danske haver. Der er lidt bedstemor og hygge over den, og det er svært at blive rigtigt træt af den. Men den kræver plads, gør den.
BROMBÆR – FRODIG BUSK MED RIV I
De er noget så vidunderlige at lave syltetøj af, men pokkers besværlige at have i en have. Vi kigger nærmere på brombærret.
GUL STRÅLESOLHAT
Den gule solhat vinder mere og mere indpas i store haveanlæg – og ikke uden grund. Den er ganske enkelt en fantastisk sensommerstaude.
Den er virkelig skøn, min er dog afblomstret men har de skønneste mørkerøde stængler nu 😀 Jeg var ikke klar over at den holder af ler, så når nu jeg måske flytter den vil jeg smide noget lergranulat i plante hullet 😀
God weekend
Gro
Vi har en lav drejeblomst, som ikke breder sig ret meget og begynder sin blomstring meget sent. Jeg tror, den hedder vivid.
Den lyder også attraktiv 🙂
Tak for tippet – må straks googles
Smuk, hårdfør og villig. Men må nok tilslutte mig kollegerne – den KAN blive en plage, for den har en livskraft som skvalderkål og ligeså slem til at "forurene" andre planter. Det kan såmænd være meget charmerende, men jeg har erklæret den for uønsket og kæmper nu på andet år for at holde den væk. Tillykke til dem der inviterer den fine skønhed indenfor og "god kamp" til dem der vil af med hende igen 🙂
Hilsen Henrik Havehjerne
den hvide vil ikke rigtig blomstre hos mig, men de pink vil meget gerne. jeg har faktisk to nuancer. En ret alm pink og en meget lys. Den lyse kommer senere end den mørke, og er mere "løbende" end den mørke. Jeg fandt i et vildsomt område i for mange år siden så jeg aner ikke hvad den hedder, men sød er den. Og frøstanden er god tørret i efterårsog vinter buketter. det er da synd at udrydde den, bare fordi den er lidt af en vildbasse.
hilsner Gunvor