I dag tager vi dig med ind i en af vores små haver. En have, der er skabt ud fra ejerens ønsker om symmetri, orden, komfort og beskedent behov for vedligholdelse.


TEKST & FOTO: MARTIN, VELTKAMP, MARTIN VELTKAMP TUINEN

Kom med indenfor i denne lille have. Haven designede vi for nogle år siden til en ejer, der havde disse ønsker på dagsordenen som udgangspunkt for designet:

  • Symmetri og orden
  • Komfort
  • Nem vedligholdelse
  • Masser af opbevaring
  • Udekøkken
  • Bassin

Dette er som udgangspunkt en del ønsker til en lille have som denne, så vi havde behov for at få haven til at syne større.

Derfor valgte vi at at bruge store betonfliser (50 x 100 cm) til en forholdsvis stor terrasse, der blev placeret i tæt forbindelse med huset. Modsat denne terrasse indtegnede vi et overdækket køkken i en minimalistisk form.

 

Bygningen fik fladt tag, og på begge sider af køkkenet er der indbyggede skure til opbevaring.

En indgang til haven er usynligt indbygget i et af disse skure (en af de sorte døre).

Mellem terrassen og udekøkkenet har vi tegnet et bassin. Det gamle æbletræ, som man kan se herover, og som hælder ind over bassinet, var her allerede, men stod for lavt i forhold til det nye haveniveau. Så her har vi lavet et plateau omkring træet og skjult det med et trædæk, hvor der er udlagt puder, så man også her kan slænge sig og nyde haven.

Dækket fungerer dermed – ud over at have en praktisk funktion – også som lounge.

En lille sti langs bassinet forbinder huset og udekøkkener. En solid trækonstruktion bærer en blåregn, Wisteria, som rent faktisk er den eneste farve i selve haven. For at skabe lidt privatliv mod nysgerrige blikke brugte vi steneg, Quercus ilex, som overstandere  og bøgehæk mellem bassin og sti.

Få asiatiske detaljer tilføjer hist og her lidt varme og farvepletter til det ellers stramme og styrede design.

 

 



Du kan se meget mere om tegnestuen ‘Martin Veltkamp Tuinen på hjemmesiden www.martinveltkamp.nl. Du kan også finde tegnestuen på Instagram: @tuinarchitectVi har tidligere bragt en reportage fra en byhave, tegnet af tegnestuen. Den kan du finde lige her.