Nyd den intense smag af varme grillede peberfrugter i kombination med kold græsk yoghurt og et pift af hvidløg. Få opskriften fra bogen Grøn bålmad lige her.


TEKST & FOTO: NICOLAI & EVA TRAM

 


DET SKAL DU BRUGE

Udstyr

Grillrist
Pincet

Ingredienser

1 kg forskellige grønne pebre fx den almindelige, padron, sivri, carli etc.
salt
1 dl syltede grønne druer – alternativt kalamata-oliven
1 håndfuld friske basilikumblade

Dressing
100 g græsk yoghurt
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
salt
vand

SÅDAN GØR DU

Lad bålet brænde til varme intense gløder.

Rør imens en dressing af græsk yoghurt, revet hvidløg, olivenolie, citronsaft og salt. Tilsæt lidt vand, til den har en lind konsistens.

Sæt grillristen ca. 15 cm over gløderne.

Grill peberfrugterne hårdt på risten, til de har fået godt med farve og er faldet sammen. Store peberfrugter grilles, så de får godt med farve hele vejen rundt.

Anret peberfrugterne på et fad med syltede druer, dressingen og basilikum.

Opskriften er til 3 personer.

 

 

 

Opskriften er del af opskriftsamlingen
‘Grøn bålmad’
af Nicolai og Eva Tram.

Du kan se mere til forfatterne på instagramprofilerne @evahtram og @nicolaitram.